Kompostering

- enkelt men effektivt!  

 

Ved komposteringen bliver biomassen omdannet til tør, lugtfri og stabil biokompost.

 

Inden komposteringsprocessen kan starte blandes biomassen med andre organiske restprodukter, for eksempel have-/parkaffald og halm. Andelen af biomasse i den færdige kompost er typisk under 20%.

 

Biokomposten bliver oplagt i miler, der vendes med jævne mellemrum. Det sikre en god forsyning af ilt, der modvirker ubehagelig lugt. Samtidig sikres en ensartet kvalitet af det færdige produkt.

 

Biokomposten opnår temperaturer på 60ºC - 80ºC i flere uger. Derfor er den færdige biokompost fri for ukrudtsfrø og sygdomsfremkaldende bakterier.

 

Efter cirka 2 måneders kompostering i miler bliver biokomposten sorteret, hvorefter den får lov til at modne, så der opnås en stabil kompost af god kvalitet.