Biokompost - derfor skal biomasse komposteres!
- miljørigtig genanvendelse af en værdifuld ressource
Biomasse fra renseanlæg (spildevandsslam) er en værdifuld ressource, som indeholder næringsstoffer og organisk stof, der er afgørende for jordens frugtbarhed. Derfor skal biomasse genanvendes til jordbrugsformål!
Kompostering er en effektiv og miljørigtigt metode til at genanvende og omdanne biomasse til biokompost, der har en lang række jordforbedrende egenskaber.
Biokomposten bliver, af ERFA-gruppens medlemmer, oparbejdet til højt forædlede produkter, der finder bred anvendelse som jordforbedringsmidler i landbruget, gartnerier, private haver og på grønne arealer.
Vigtige miljø- og jordforbedrende egenskaber ved kompost:
Kompost mindsker behovet handelsgødning, der fremstilles ved stort energiforbrug.
Kompost indeholder og fremmer mikroorganismerne i jorden. Mikroorganismerne forbedrer næringsstofomsætningen i jorden og reducerer sygdomsangreb på planterne.
Kompost indeholder humus, der øger jordens vandkapacitet, så jorden bliver bedre til at optage vand i våde perioder og afgive vand i tørre perioder.
Kompost virker strukturforbedrende på jorden. Ved tilførsel af kompost bliver jorden derfor bedre til at understøtte plantevækst, og jorden bliver nemmere at arbejde med.
Kompost kan erstatte nogle former for anvendelse af sphagnum, der er en begrænset ressource.
Tilførsel af kompost mindsker udvaskningen af næringsstoffer fra jorden.